Et interview med Christina Kruse, af Tina Linders

Ny i jobbet som konsulent – sådan er det gået

Måske går du og overvejer om konsulentrollen vil være det rigtige for dig og din fremtidige karriere. Det kan være svært at vide hvis du ikke har prøvet det før. Men måske kan du blive lidt mere afklaret efter du har læst dette interview med Christina Kruse der er ny i jobbet som konsulent.

Christina Kruse er uddannet farmakonom og har i flere år været beskæftiget med kvalitetskontrol og kvalitetssikring i produktion af lægemidler og på apoteker. 

Hun fik sit første job som konsulent for ca. 1,5 år siden hos AL Engineering og jeg har spurgt hende hvad der havde været mest spændende.

”Det var nok i starten hvor der var corona da jeg skulle starte på en opgave. Alle arbejdede hjemmefra og jeg sad næsten helt alene ude hos kunden og skulle overtage ansvaret for nye arbejdsopgaver uden at have nogle at spørge til råds. Jeg kendte ikke til deres procedure eller hvor man kunne hente nogle ting så det måtte jeg selv finde ud af.”

Christina smiler mens hun husker tilbage på opstarten. ”Det var en udfordring men jeg syntes det var rigtig spændende og samtidig sjovt. Som konsulent skal man selv være fremme i skoene og byde ind. Og så er der masser af mulighed for at lærer noget nyt hele tiden. Det passer godt til mig.”

Da jeg spørger Christina om hvad der fik hende til at vælge præcis denne type job nævner hun bl.a. de fleksible arbejdstider der betyder at hun som alene mor kan få familien til at hænge sammen.  Desuden oplever hun at der er mange spændende udfordringer hvor man skal bruge hovedet i forbindelse med jobbet som konsulent. Og så nyder hun kundekontakten som hun også var glad for da hun var på apoteket.  

Det er jo et job som kræver omstillingsparathed og jeg spørger nysgerrigt til hvordan Christina tackler det. ”Min indstilling er at jeg accepterer at det er kundens ønsker og krav der skal tilgodeses. Jeg kommer gerne med input og er selvfølgelig opmærksom på at man lever op til kravene i branchen. Men som udgangspunkt har jeg stor tillid til at kunden ved hvad der fungerer bedst for dem da det er dem som har det samlede overblik og i sidste ende ansvaret.”

Hvordan undgår man at blive rodløs når dagligdagen er fast ude hos en kunde og ens kollegaer er spredt ud hos andre kunder? Christina nikker og svare: ”I starten syntes jeg det var rigtig svært at balancere mellem hvordan jeg skulle vægte min tid i forhold til kundens behov og behovet for at være sammen med mine kollegaer hos AL Engineering.

Hos AL Engineering afholdes der løbende sociale arrangement hvor vi samles og som giver god mulighed for sparring og input fra andre kollegaer. Vi har det altid hyggeligt og alle er søde. De arrangementer prioritere jeg. Og hvis jeg har en dårlig dag, så er det altid muligt at ringe til chefen og læsse af.  Det fungerer fint for mig på den måde.”

Christina var både spændt og nervøs inden hun startede på jobbet for 1,5 år siden. Derfor vil jeg også gerne høre hvad hendes bedste råd vil være til den næste nye konsulent. ”Der er masser af gode oplevelser og spændende udfordringer i rollen som konsulent hvis man er positiv, proaktiv og imødekommende. Spring ud i det med det samme, det er det bedste valg jeg nogensinde har gjort” siger Christina og smiler bredt.

Er du blevet nysgerrig på konsulentrollen?
Hos AL Engineering søger vi løbende konsulenter inden for pharma, medical device og miljømonitorering. Du er altid meget velkommen til at kontakte Managing Director John Albertsen på telefonnummeret 21 23 51 68, hvis du vil vide mere om, hvad vi kan tilbyde dig som medarbejder hos os.